7. oktober 2010
tusindvis af tårer, hækling og farmorstrylleskab
Jeg har grædt tusindvis af tårer.. Savner Vera.. Sluserne blev godt nok åbnet da vi startede ved den nye psykolog - i den virkelige verden, for en uge siden. Der er så mange ekstreme følelser og en rungende tomhed ved at være blevet mor for idag 7 måneder siden og ikke have sit barn hos sig.
Løvemødre bliver ved med at lede hvis de mister en unge.. og det er lidt denne følelse jeg har.. Min fornuft siger mig at Vera ikke er her - men åh hvor hun mangler..
Jeg oplever dette ekstreme savn..men i går efter jeg var hos vores psykolog oplever jeg pludselig en lethed jeg ikke har følt længe..Hun kan rumme og bære Veras "forfærdelige" historie - og jeg kan få lov til bare at være i følelserne.. der udløser tusindvis af tårer men også denne lethed..
Jeg forvandlede min farmors gamle bogskab til "farmors trylleskab" i sidste uge - et skab til mig, til inspiration, kreative ideer.. og det bobler og skaber energi og glæde.. Der er allerede mange gode sager i skabet...
Og hæklingen er blevet en del af mit liv lige nu.. og det er godt...jeg går nærmest i meditativ tilstand..
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar