Åhhh i fredags var en af de dage, hvor øjeblikket printede sig dejligt ind i hukommelsen.. Jeg nød bare at være lige her med drengene, der nød at det var weekend og at vi alle var sammen.. Foran os lå en dejlig weekend med tur til Jylland..
Med et vendte verden 180 grader.. Ludvig faldt ned stående fra bord på klinkegulv med hovedet først..
Jeg ved ikke havordan det kunne ske.. men det skete.. Min lille dreng.. Åhhh ville først ringe til vagtlægen.. men det blev til 112, da han pludselig "forsvandt" lægeambulance, blå blink.. Hjertet der hamrede.. Åhh..
Lægen mente at han var lidt for slap.. Ludvig skulle med ambulancen..
Afsted mod OUH, Torben med i ambulancen, jeg bagefter i bilen.. Bertram blev passet hos dejlige naboer der kom med det samme..Angsten.. Tårene og tankerne der kredsede.. tilbage til foråret og alle turene og uvishheden på vej til OUH. Det skulle bare gå godt.. PLEASE.. Angsten..
Jeg brød helt sammen da jeg kom hen til ambulancen.. Ludvig havde grinet i ambulancen.. Heldigvis.. HÅB..
På skadestuen.. faldt han i søvn og kunne pludselig ikke vækkes.. Læger og sygeplejersker var urolige.. Snak om scanning, blødning.. Heldigvis fik Torben ham vækket og som lyn fra en klar himmel var vores lille dejlige Ludvig tilbage igen.. og alt var som det plejede..en stor bule men ingen forandringer ellers..
Blev dog heldigvis indlagt til observation.... Ludvig havde dog ingen gener..
Har dog svært ved at få øjnene fra ham.. Har lyst til at pakke ham ind i vat.. Er så bange for at der skal ske mine børn noget.. Vi mistede Vera.. Vores datter.. Ekstrem angst for at miste igen.. Denne angst blev der sat ild til denne fredag.. Jeg tror altid bålet vil ulme.. men PLEASE lad det blot ulme...Jeg har brug for RO i mit liv og ingen store udsving..Bare Ro..og kun bål til Skt. Hans..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar