stikkende pink, fryd over 101 lilla dalmatiner staude og tanker...

Denne blomst betyder noget ganske særligt for mig, jeg har netop arvet en del planter fra min mormors have. Den stikkende pink farve synes næsten kunstig og de sarte grå grønne blade eventyrlige.

Mormors pink stauder

Nu bor den hos mig.. og på dette billede ligner det nærmest at den græder, meget symbolsk i forhold til min tilstand lige nu..

Men det er også godt at græde, der er så mange tårer der skal ud...og jeg har brug for at høre at det er synd for mig, men ikke for at blive trøstet. Det er så ubeskriveligt hårdt at være mor til en pige i himlen og vejen til at Vera finder den rette plads i mig er begyndt, men det kommer til at tage tid.. 

Jeg blev så bange i fredags, bange for at min yngste søn var kommet alvorligt til skade.. Denne angst blev afløst af lettelse som tiden gik og billedet vendte.. Men det er som at tage det nederste kort i et korthus.. Angsten rører ved alt det vi har gennemlevet dette forår.. Vi mistede vores lille Vera.. og bliver let blæst om kuld.. Hverdagen er begyndt så småt igen men vi hænger kun lige sammen... 

Håber på igen at blive rank og mere let... som denne fantastiske "101 lilla dalmatiner" staude, jeg fik et lille skud fra min mor sidste år.. Men den må være blevet placeret på det helt rigtige sted - den har det bare godt og står finurlig smuk, stærk og frodig.. Jeg kan ikke se nok på den..

.. jeg nyder at være blevet haveejere, for lidt over 3 år siden. Jeg nyder være i haven, få gode ideer og lave småprojekter, flytte stauder, grave og plante, luge og drikke kaffe.. Jeg havde egentligt ikke forestillet mig, da vi boede i lejlighed, at jeg ville være havemenneske, men det er jeg:), og jeg nyder det..  Jeg nyder at haven gør noget godt til mig.. Føler at der er åbnet et nyt univers for mig.. Jeg nyder at være i haven, nyder mit staudebed, der er vokset sig stort og frodigt.. og som allerede er fyldt af rigtig mange stauder med gode historier.. 


Det er så godt at være lige her og i staudebedet ophæves tiden. Med den lille rive i hånden går jeg helt i en anden verden, nogle gange med hovedet fyldt med tanker og bearbejdelse.. andre gange i nærmest trance uden tanker, nogle gange med kun Vera i tankerne osv. Haven former sig med mig..

min  "101 lilla dalmatiner staude" - De latinske ord må komme senere..