Det rungende hul..

Tomhed.. jeg falder totalt i staver.. Tiden bliver væk..
Åh hvor er det blandede følelser af lethed/tanker om hverdagen jeg har lyst til at springe ud i.. afløst af denne ubeskrivelige tyngde..Det er værst når jeg er alene..
Har lyst til at finde et materiale at fylde det rungende hul op med, besejre tomheden, tror dog ikke der findes lette løsninger.. kun tid... lige nu er den 23.00 og jeg er klar til forandring og sengeklar.. Sidste dag i morgen for ældstebarnet som børnehavebarn..
Sov godt..