Følelsen af at være blevet flået op i hjertet

Det har været en dejlig dag, drengene og jeg har været alene hjemme, da T har været på jomfrurejse med Fionia. Jeg har nydt at være alene med drengene, bare moderen og drengene:-) Vi har ikke skulle noget men har bare nulret rundt, L og jeg har plantet nogle smukke mørk rosa/violette clematis ved vores hoveddør, herligt at være sammen om gravearbejde (der er stabilgrus og perlesten), plantning og vanding.. Vi har hygget, drengene har leget - dominobaner og robotbygning, jeg har haft nogle skønne øjeblikke på jagt efter gemte roser i staudebeddet - Vildt af nogle af stauderne er højere end mig. Vildt, at for 4 år siden var vores grund groet helt til med brombær og gammelt krat.. og der var intet hus.. Vildt hvad vi har formet og vildt hvad der er sket på 4 år.. Af både godt og ondt!!

Jeg har haft en lethed, og nydt at være lige her.. og så pludselig vælter smerten ind, over at Vera ikke er her mere.. Det brænder og skær i mit hjertet. Det gør så ubeskriveligt ondt. Følelsen af at blive flået op i hjertet og have svært ved at trække vejret.

Jeg oplever, at der er meget forskel på dagene; der er generelt lette og tungere dage. Men der er også disse meget kontrastfyldte dage, hvor følelsen af, at det nok skal gå, fylder dagen sammen med den stærke glæde over drengene/T/Livet/øjeblikket.. Og så som, lyn fra en klar himmel, oversvømmes jeg af lammende tomhed og et ubeskriveligt stikkende savn..

Åh, det er bare slet ikke gennemskueligt, der er ikke noget mønster.. og det er svært at forudsige hvad der sker.. 

.. så er det bare godt at komme op på Kirkegården, op til Veras lille sted.. at være ved hendes "lille trope ø" og at kigge ud over markerne og op i himlen..Jeg holder utroligt meget af at være der, især om aftenen, hvor der er en ganske særlig stemning..

Jeg havde aldrig troet, at jeg ville synes det var dejligt og rart, at være på en kirkegård om aftenen, men jeg havde heller ikke i mit vildeste mareridt drømt om at jeg skulle miste min datter.