Tomhed der ikke kan fyldes ud..

Jeg bliver nogle gange ramt af en rungende tomhed, jeg får lyst til at fylde den ud, så den forsvinder og jeg bliver hel..
Idag blev forsøget lakridskonfekt..

Men nogle stykker gjorde ingen forskel.. Så jeg smed posen tilbage i slikskabet, og springer istedet for over et ikke spiseligt projekt lige om lidt (jeg skal til at male en gammel tallerkenrække)...
...jeg skal bare lige sidde e tøjeblik her i sofaen, og sunde mig, og prøver at accepterer, eller forlige mig med, denne tomhedsfølelse der kommer og jeg fyldes af på et splitsekund.
Nogle gange kommer den uden forvarsel, andre gange, som i dag, med god grund..
DET ER BARE: 

.. TOMT fordi Vera ikke er her.. og denne tomhed/dette hul kan end ikke de mest farvestrålende bolcher eller andre søde sager aldrig fylde ud...
Det vil være her altid, men jeg er sikker på at tiden vil gøre at det skifter form og ikke vil føles så rungende..