7. november 2010

Sammenhørighed

Tårerne fik frit løb i eftermiddag.. Mindegudstjenesten i vores lille kirke var rørende og en meget stærk oplevelse..
Da Veras navn og efternavn blev nævnt, og da der efterfølgende var et øjebliks stilhed.. hørtes Ludvigs lille fine stemme, henvendt til Torben "det er vores Vera, ikke?"..."Jo det er VORES Vera" svarede Torben...og så trillede mine tårer endnu stærkere.. Vera er VORES- hun er en del af os, af vores lille familie, selvom hun nu bor i himlen, og det er helt spejlvendt og fjernt fra de drømme og forventninger vi havde...
Tiden vi fik lov at have hende i, og vores prioritering af, at drengene og vi, var så meget alene sammen med hende på OUH, gør at vi alle 4 nåede at lærer hende at kende.. Vi fik en historie sammen med Vera - og en historie sammen os 5 som familie - idet hun aldrig kom med hjem...Øjeblikke der vil betyde uendeligt meget resten af vores liv..
Jeg tror at dette gør, at vi i dag føler at hun er vores, VORES VERA... og det er ikke kun en følelse vi, som forældre har, men også drengene føler dette:-)..
..Det gør mig stolt, rørt og ufattelig glad..

                                                                                    
Et fotografisk tilbageblik til 12. juni 2010, hvor Vera blev begravet..
Disse Smukke blomster er fra min bror og kæreste.
Vera fik en buket på graven og vi fik tilsvarende herhjemme.
Smuk symbolik, synes jeg, på sammenhørigheden mellem Vera og os..
Vi er en familie på 5 selvom det er på en helt forkert måde... 
Jeg nyder at sidde lige her i sofaen og bare "være", alle sover i huset... Jeg føler en lethed i kroppen, der er blevet mange tusind tårer lettere.. Dagen har været hård men også ufattelig smuk og solskinsfyldt..

3 kommentarer:

  1. Anonym17.13.00

    Hej Mette - jeg er dybt rørt over at have læst her. Om jeres store sorg - men også store glæde - den skønne Vera. Det gør mig så usigeligt ondt at I ikke fik lov til at lære hende bedre at kende. At hun ikke fik lov at udforske livet... Jeg kender sorgen - dog ikke i samme indpakning som jeres. Jeg sender dig og din familie de varmeste tanker. Knus og tanker fra Karina

    SvarSlet
  2. Hej Karina
    Tak for ordene.. de betyder utroligt meget og luner på denne kolde november mandag..
    Mange tanker til dig. Kærlige hilsner Mette

    SvarSlet
  3. Hej Mette.
    Jeg er utrolig dybt berørt over jeres og Vera historie. Tårerene har trillet voldsom ned over mine kinder. Det gør mig så ondt!
    Jeg kender OUH's H5 på egen krop, uden overhovedet at kunne sammenligne med jeres forløb. Min datter er født for tidligt, og vi var indlagt på H5/H6 i 5 uger.
    Jeg synes, at din og din families måde at mindes Vera på og den måde du skriver om hende er utrolig smuk.
    Mange hilsner fra Susan

    SvarSlet