Vi har haft en forfærdelig nat, hvor jeg har været ramt af en rungende angst! L er ikke helt på toppen er forkølet, hvilket påvirker vejrtrækningen og så har han lidt udslæt..Da jeg gik i seng igår, og lagde mig ved siden af L, blev jeg ramt af angsten - angsten for at også L skal blive syg og angsten for at miste...
Jeg har været så bange i nat, synes pludselig at L's vejrtrækningen blev meget uregelmæssig, at hans farve i kinderne blev grålig osv. Min dømmekraft som sygeplejerske er sat helt ud af spil.. Det er som om min fornuft siger mig et og så drejer alt 180 grader.. Ubegribeligt at Vera var så syg, kom som lyn fra en klar himmel og så døde hun.. jeg mistede min elskede datter.. der ikke engang blev 3 mdr.
Angsten for at miste drengene er vokset eksplosivt.. Synes jeg er rimelig god til at leve med det i hverdagen uden det tager over.. men jeg bliver i øjeblikke ramt af en lammende angst, og det blev jeg i nat, hvor jeg lå vågen i flere timer og kiggede, med bankende hjerte på min yngste søn.. Trækker han vejre? Hvad var det for en trækning? osv.
Min fornuft sagde at jeg ikke skulle være bekymret men som mor, mor til L kunne jeg ikke andet end og ligge og kigge på på ham... og prøve at få angsten til at tage afsted igen..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar