29. september 2010

Livet er et kludetæppe..

...hver dag tilføjes en lille ny lap.. og tæppet vokser og vokser.. med lapper i alverdens farver, struktur og følelser.. En lap af skinnende, farvet, slidt, glødende gult, glæde, tomhed, mønstret, gennemsigtigt osv.
I dag er min lap gylden grøn med varme stænk og lange skygger... Varme stænk for den kærlighed og nærhed jeg oplever med mine børn, min, mand og mine omgivelser, lange skygger for savnet og sorgen der har været her idag.. den dybe tunge søvn jeg havde svært ved at vågne fra igen, gylden for glødende inspiration og et fantastisk bogkup og  Grøn for håb - det skal nok gå - vi skal nok finde ud af det hele og det er dejligt at være lige her.. Og livet er lige her...
Vil indsvøbe mig i mit fiktive tæppe og glæde mig til at vågne i morgen tidlig, kysse mine ikke helt vågne børn når de sidder og spiser morgenmad og opleve en ny lap..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar