Drengene er på ferie, noget af en omvæltning efter at have været sammen den sidste måned, stort set 24 timer i døgnet.. savner dem, ved med min fornuft at de har det godt, men mærker angsten for at der skal ske dem noget, en angst jeg før vi fik Vera havde lettere ved at skubbe væk... for det sker jo ikke... Men efter at have mistet Vera, er dette ændret, livet kan byde på vanvittigt forfærdelige ting!! Man kan miste det dyrebareste i verden.
Efter at vi har mistet Vera er angsten blevet større men jeg oplever også øjeblikke af ekstrem lykke, hvor det er som om mine sanser er skærpede og alt er meget klart; dufte, ord, følelser osv.
Men det letter at skrive... det giver mere ro at få tankerne ud gennem fingrene..
Det har været en nervepirrende formiddag.. Men ta-da..T er i dag blevet skipper på eget skib, åh jeg kan mærke det er godt helt ud i fingerspidserne, pludselig var den helt rigtige træbåd, med sjæl og muligheder, til salg, med ønske om byt med motorcykel! Næsten for godt til at være sandt da dette indfriede begge T's ønsker; at komme af med motorcyklen og få sin egen båd. Det nervepirrende lå så i om sælger var vild med motorcyklen - Det var han!
Så nu er jeg fru-skipper, eller skippers frue og jeg kunne mærke da jeg kom ned i båden, her til aften, og mærkede de gyngende bevægelser, lyden af hav, mågeskrig, duften af lak, bådene der sejlede forbi osv. og så T's strålende øjne, at det er rigtigt godt - godt til hele familien - jeg kan se det for mig; madpakken med, sol, drengene der leger i kahytten.. afsted på små eventyr i det sydfynske... Den endelige overtagelse bliver måske allerede i morgen..og der er stadig sejlsæson tilbage:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar