23. december 2010

Juletræstæppet.. nu, med en lille engel

Vores juletræstæppe lavede jeg i 2006, og hvert år syr jeg nye ting på.. Det startede med kirken hvor vi boede, et juletræ, så flyttede vi og så kom der en ny kirke på, gaver, B voksede og L kom til.. Drengene er mere og mere med for hvert år der går.. Sidste år tegnede B, ham og L, som prinser med kroner på, så klippede jeg tegningerne i stof og syede dem på.. T og jeg, blev også tegnet og kom på:)
Jeg nyder at det er et fælles projekt og det er vigtigt for mig, at det ikke skal passe ind i en bestemt skabelon, de ting der kommer på tæppet, det kommer på af lyst og lige fra hjertet..


B var ikke i tvivl om, at der i år, skulle være en talebobbel med hans navn i..


L ville også gerne have en, med kun med gule bogstaver. Yndlingsfarve nr.1


..Julemanden, nye juletræer og gaver kom også til..


Mens tankerne kredsede om Vera.. Sidste år havde jeg glædet mig til at i år skulle der en lille pige på tæppet, men virkeligheden blev ændret til mareridt.. Vi mistede Vera, men hun er stadig en del af vores familie og vil altid være det..

Hvordan kunne hun få en plads på juletræstæppet?
Drengene var ikke i tvivl, de synes hun skulle være en engel.. og i aften føltes det pludseligt rigtigt... Det startede med lyserødt filt, så kom der bånd og en lille sut, fra en af Veras gaver.. og så kom skyen af en lille flig af mit brudeslør, som indeholder alle de gode drømme og lykken:)
ideen til englen opstod


..og så voksede en lille engel frem..
Glimt af juletræstæppet, med vores engel Vera og de andre nye ting på..

Julegaven til Veras grav - en lille pige svøbt i englevinger
 og en krans af gran fra vores juletræ
..det er ubeskriveligt hårdt, at Vera ikke er her, hun skulle have oplevet sin første jul og vi skulle være en familie på 5..

Klik her hvis du har lyst til at læse mere om Veras julegave

4 kommentarer:

  1. Hold da op - hvor er det en god ide med juletræstæppet. Og ja selvfølgelig en smuk engel for jeres lille Vera. Varme tanker til jer....

    SvarSlet
  2. Tak, jeg nyder juletræstæppe traditionen i fulde drag..
    ..også mange tanker til jer og god jul:)

    SvarSlet
  3. Sikke et lækkert tæppe. Jeg synes, at det er dejligt, at der er blevet plads til alle børnene.

    SvarSlet
  4. Ja, det føles også helt rigtigt - i det forkerte i at miste sit barn..

    SvarSlet