Da vi flyttede til vores lille by og skulle hente juletræ første gang her, så vi en lille annonce i avisen.. "Juletræer sælges - fæld det gerne selv" og det var lige noget for os.. og vi drog afsted..
Vi blev mødt af den sødeste gamle mand - juletræsmanden, og blev som ved et trylleslag tryllet tilbage i tiden, vi gik på opdagelse i hans lille skov og fandt det fineste træ som Bertram var med til at fælde.. Et kæmpe hit.
Året efter var det helt sikkert vi skulle over til juletræsmanden og finde vores juletræ..
Alt så ud som sidste år, men vi blev mødt af en dame, som vi først troede var juletræsmandens datter.. Men det skulle vise sig, at det nu var hende der boede i huset. Juletræsmanden var død, foråret efter vi havde været der, faldet om mellem sine grantræer..
Men denne dame, nu døbt juletræsdamen, har valgt at føre den lille granplantage og juletræssalget videre.. helt i samme ånd.. Med de samme nisser og skilte og.. så hvert år, i en weekend i december, træder vi for en stund ind i en anden verden...
Det er en helt ganske særlig oplevelse at besøge dette juletræssted for os, og vi glæder os alle. Nu er Ludvig så stor, at drengene fælder "halvdelen" af træet hver... I søndags var vi afsted for 4. gang.. En dejlig tradition..
Og hvert år får vi det smukkeste træ... synes vi:)
Sikke nogle fantastiske rammer.
SvarSletVi har også været ude at fælde. Derefter hjem en halv time for at returnere og samle farmands mobiltelefon op. Lige der hvor træet blev fældet. Så kan man godt få en søndag til at gå :-)
Ja, vi nyder det også i fulde drag...Åh hvor kunne det bare have været os.. det med telefonen:)
SvarSletOg så med sådan et sceneri som kulisse. Hold da op hvor er der smukt! Kan næsten høre stilheden og den knirkende sne.
SvarSletJa, det er ubeskriveligt smukt og vi har endnu ikke oplevet at der er andre mennesker på samme tid som os i plantagen, hvilket styrker mystikken og eventyrsfølelsen..
SvarSlet