Hjemvendt fra dejlig, afslappet og samtidig højtidelig fest - højt oppe i nord... Det var en dejlig fest! 

Et stort kram, et kig ind i øjnene.. og et "det gør mig så ondt, og jeg har tænkt så meget på jer" fra venners søster, ved ankomst til det store selskab.. Skabte ro i mig og grundlag for, at jeg kunne være lige der til festen med alt hvad jeg er fyldt med.. Der var i stor udstrækning plads til Vera, hvilket skabte rum til grin, dans, gode snakke om store og små ting.. 

Jeg oplevede at jeg kunne gå ud og ind af det svære og lette... En god fornemmelse.. Og jeg kunne rumme de "uheldige", tilfældige kommentarer fra venners venner.. som jeg synes er noget af det allersværeste...

..og så havde drengene hygget med julekagebageri til den helt store guldmedalje hos bedsteforældrene, en tradition hvor alle kagedåser kommer med hjem så vi kan nyde drengenes julebag i december måned...

..I år var en af drengenes kreationerne også denne herlige snemand