jeg er ikke en "krukke dame"

Jeg har forsøgt, jeg synes små "anretninger af blomster" i krukker ser vanvittigt hyggeligt og lækkert ud.. men de skal passes.. og der, kan jeg ikke ramme den gyldnemiddelvej.. enten tørre mine blomster ud ellers drukner de.. og så er krukker ikke særligt hyggelige...Nærmere uhyggelige..
Heldigvis findes der stauder og dem er jeg blevet helt opslugt af..
...Og i dag fandt jeg disse fantastiske stauder til salg privat, lige på vej hjem fra besøg i genbrugsbutikken..

stauder og tallerkenrække med muligheder

Jeg så et lille skilt ved vejen hvor der stod; stauder 10 kr.. (Vildt).. Jeg får næsten samme følelse som juleaften.. det kribler i maven og hjem kom jeg med flere solhatte, 2 syriske roser, blåøjer, sommeranemoner og brogbladet porcelænsblomst.. Spændende at se dem udfolde sig til foråret...
Da jeg stod ude i haven og fandt gode steder til disse nye beboere bagte solen.. så jeg fik en følelse af at det både kunne være efterår.. men også tidligt forår...Skønt!!

På 3 år er mit ejerskab af stauder eksploderet fra ingen til rigtigt mange.. Jeg NYYDER dem.. Nyder at se på dem, jeg elsker de stærke farver og de porcelænsagtige pasteller, jeg elsker at mikse dem, jeg nyder at kunne plukke blomster fra haven ind, tage dem med til andre og ikke mindst har hele haven fået en ny betydning idet vi kan plukke alle mulige forskellige blomster og stille op til Vera, på hendes sted - i hendes have.. Så hun "får noget fra vores verden og hverdag"..Den hverdag hun skulle have været en levende del af..

storebrødrene i lillesøster Veras have

Lige nu er hendes lille høj beplantet med forskellige stauder fra vores have, bl.a. gøgeurt som lyser fantastisk op i øjeblikket, hvid lyng fra mormor og isbegonier.. Inden længe skal hendes lille have forvandles til en vinterhave..

..Og når foråret bryder frem skal vi til at anlægge mere blivende elementer i Veras have.. Vi har ideer, men ihh hvor er det også svært og hårdt.. Men al ting til sin tid, jeg kan mærke at det tager tid og kræver tid.. og at tingene ikke må gå for stærkt..
Veras plads i vores verden og hverdag formes for hver dag der går.. men det er godt nok en bombet rejse, hun skulle have ligget her og pludret ved siden af mig, i stedet for har jeg lige på vej hjem været forbi med en rose til hende - til min datter der bor i himlen..