21. november 2012

"I mormors kolonihavehus"

Kunne godt være en beskrivelse af vores hjem... Jeg er et eller andet sted vild med minimalisme og enkelthed og vild med overdrevet stilrene hjem, men jeg er også vild med alternative boformer og flerkantede huse med enorme glaspartier osv. Jeg er betaget af mange forskellige stilarter og vild med boligreportager og "kig ind" i forskellige hjem..Jeg inspirereres og glædes over små detaljer, sjove løsninger, men også af storslåede bygninger og rene linjer... Jeg inspireres af hjem hvor man kan se at der leves.
Vores hjem er et sammensurium af mange forskellige ting, som har betydning for os.. og vores grund og hus bærer præg af "kolonihavehus", selvom det er et ret nyt typehus:-) og vi trives i det:-) Vi er glade for at mikse ældre og nyere ting, stærke farver og alternative løsninger.. Vi bor på forholdsvis få kvadratmeter - Vi har mange ideer og behov der ændre sig løbende:-).
I vores have er der skudt 3 små sorte hytter op; drengenes "opfinderværksted", T's ene værksted og mit syskur.. (som mere gør det som "gaveindpakningssted" og bosted for finurlige ting:-), Jeg elsker når der ikke er langt fra tanke til handling ... Jeg bliver høj af at finde nye herlige løsninger - Det giver en helt særlig energi..
Vi har også fået foræret en skurvogn som trænger til en kærlig hånd, men som så småt er i gang med at blive til "træværksted" i den ene ende a'la Emil fra Lønneberg :-) og den anden ende et lille rum med ekstra køle og opbevaringsplads til alt det der er godt at have i nærheden men ikke bruges dagligt:-).. Når det bliver varmt igen, skal skurvognen males sort, og der skal plantes stokroser, der kan vokse op ad den..
Der er ikke rigtigt nye "kolonihavehusstemningsbilleder" på kameraet, så hermed lidt ældre glimt, det første fra teltet, vi satte sammmen med vores hus, til V's barnedåb - hvor der også blev kolonihavehus stemning:-).. de andre 2 endnu ældre glimt fra haven... jeg må snart ha' gang i kameraet og indfange lidt nye kolonihavehusstemningsglimt:-) skønt ord forøvrigt:-)







3 kommentarer:

  1. Dejlige billeder! Jeg elsker også at et hjem vidner om at at der bor mennesker og det sammensurium af ting og forskellige stilarter, som det oftest ender med :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet